// Google consent V2 - TMS - start // Google consent V2 - TMS - end Skip to main content

PERMANENT MAKEUP

Hvordan kan vi hjælpe?

VORES EKSPERTISE

Dit valg vores ekspertise – Vi er uddannet og certificeret med en meget høj standard hos Aleksandra Kjaersfeldt – PMU-line

Ønsker du den perfekte makeup døgnet rundt? – Vi bruger de nyeste teknikker og følger med den konstante udvikling.

Produkter i bedste kvalitet – godkendt både af EU og Miljøstyrelsen.

Vi tilbyder:
Bryn
Eyeliner
Læber

Værd at vide om

PERMANENT MAKEUP

Har du brug for et overblik?

Rigtig mange kunder oplever, at det kan være svært at navigere rundt på de mange hjemmesider om permanent makeup. Nogle vil opleve, at de samme typer bryn, læber eller eyeliner kaldes forskellige ting. Det kan derved være svært at få et overblik over hvad man faktisk godt kunne tænke sig. Dette har vi forsøgt at hjælpe dig med. Her kan du på en simpel og overskuelige måde få mere info om behandlingstyper sammenholdt med vores billeder. Se nedenstående punkter.

PERMANENT MAKEUP - BRYN

– Hos By Mira tilbyder vi naturlige bryn udført med forskellige teknikker.

Hairstrokes/Nanostrokes:  Hårstrå lavet med maskine hedder nanostrokes. De enkelte hårstrå tatoveres som streger på/i huden. Teknikken kan bruges i alle hudtyper. Genopfriskning mellem 10-14 måneder anbefales. Jo flere hårstrå der er fra naturens side, jo mere naturligt vil resultatet ende med at blive.

Nano-/Powder-/Ombre brows: Kært barn har mange navne, men for at gøre det simpelt for dig som kunde, så er der her tale om en skygge, som lægges i brynet som en baggrund på huden. Det kan udføres med forskellige teknikker og nåle, både manuelt og med maskine. Der lægges en skygge i huden, som kan variere fra let skygge til meget intens farve. Når du læser ordet Nano er det lig med at der bruges maskine.

3D/hybrid bryn: Her er der tale om en behandling hvor der både er lavet hårstrå og lagt skygge i brynet. Denne kombination bruges ofte, da det giver en flot dybde i brynet. På områder hvor der ingen hårstrå er fra naturens side, vil skyggen komme til sin ret og give den største 3D-effekt.

Retouch/opfyldning/genopfyldning: Når vi omtaler en opfyldning (efter 4-6 uger), er der tale om den 2. obligatoriske behandling, som forgår ligesom den første, men tager lidt kortere tid. Denne behandling er nødvendig for at brynets holdbarhed forlænges og at det fremstår pænt og jævnt. Nogle behandlere anbefaler tre behandlinger. Dette skyldes at der er forskellige teknikker at lave permanent makeup med og også, at der er forskel på hudtyper. Derfor vil der også være nogle kunder, som oplever, at skulle have tre behandlinger i alt før det endelige resultat er tilfredsstillende. Når vi omtaler Retouch/genopfyldning, er der tale om opfyldning/opfriskning efter gammelt permanent makeup.

PERMANENT MAKEUP - EYELINER

– Hos By Mira tilbyder vi tre typer eyeliner, som alle individuelt tilpasses dine øjnes form, så du vil opleve det mest harmoniske udseende.

Vipperfortætning: Dette er den mest naturlige eyeliner, som ikke ses af omverdenen som makeup, men som mørke tætte vipper.

Klassisk eyeliner: Her er der tale om en eyeliner med lidt bredde. Ofte vil denne være bredest ud mod den ydre øjenkrog. Hvis du er vant til at bruge eyeliner, vil vi i mange tilfælde anbefale at få en klassisk eyeliner som er fin til hverdag og du kan tegne ekstra bredde på ved festlige lejligheder, hvis du ønsker et mere intens look.
* Se billederne under vinge og skygge.

Bred eyeliner: Denne type eyeliner er for dig som måske til dagligt er vant til at gå med en del makeup og tegner din eyeliner på daglig basis og derfor gerne vil slippe for dette.

Vinge og Skygge: En eyeliner kan laves med ekstra længde ved yderste øjenkrog. Dette hedder en vinge og kan få øjet til at se større ud. En skygge kan lægges i den øverste kant for at tone linjen ud, så eyelineren ikke fremstår så skarp og hård.

PERMANENT MAKEUP – LÆBER

Permanent makeup læber

Hos By Mira – Permanent makeup tilbyder vi også permanent makeup læber.

Lipliner: En fin permanent farvet kant rundt langs læbekanten.

Denne metode kombineres hos os altid med med en udtoning. På denne måde opnås et naturligt blødt look og der vil opstå en 3D – effekt. Lipliner med udtoning laves både i naturlige farver som matcher din læbefarve eller i en lidt mørkere farve, som kan tilføre ansigtet ekstra glød og friskhed.

Skravering/ 3D:

Denne metode er den mest valgte, da dette vil give et visuelt indtryk af at læberne er større. Behandlingen minder om lipliner m/udtoning, bare med en udtoning/skravering af hele læben.

Læberne kan korrigeres i form laves i en naturlig farve, eller en mørkere farve som giver mere ”læbestift-effekt” med dybde. Der skraveres på hele læben, men i forskellig intensitet fra kanten og ind.

Fuldfarve: Denne metode giver en jævn farve på læberne, som ved brug af læbestift. Permanent makeup bliver dog altid mat, da farven ligger i huden og ikke ovenpå, som med læbestift eller lipgloss.

Generelt: Pigmentet som arbejdes/tatoveres i huden placeres i dit naturlige læbevæv.

Der arbejdes i de fleste tilfælde mere intensivt i kanten af læben for at få denne til at syne skarpere og afgrænse læben fra huden omkring. Dette skaber en visuelt større læbe. Vi laver ikke permanent makeup udenfor din naturlige læbekant (kun på ydersiden af læbekanten), da farven ikke vil hele ens op i og udenfor læben.

Forskellen i vævestypen får farven til at fremstå forskelligt. Dine ønsker og forventninger afstemmes inden behandlingen. Der vælges udfra den viden nåletype, farve og intensitet/teknik.

Disse valg er f.eks. afgørende for hvor “blød” eller “skarp” en kant du får, eller hvor mørkt resultatet bliver.

Der startes altid forsigtigt op ved første behandling i forhold til farvevalg og intensitet, for at afvente og vurdere hvordan din hud holder på farven. Ved den obligatoriske opfyldning efter 4-6 uger justeres/finpudses eventuelle ujævnheder og intensitet.

Har du meget smalle læber kan det anbefales at kombinere permanent makeup med en smule filler. Disse to behandlinger giver en flot dobbelt-op-effekt.

BOOK TID HER

HVAD ER PERMANENT MAKEUP?

Permanent makeup, som også forkortes PMU, er en overfladisk kosmetisk tatovering, hvor pigmentet placeres i det midterste hudlag. Dette pigment ligger ikke lige så dybt, som ved en almindelig tatovering og vil derfor forsvinde over tid og også være nemmere at fjerne igen med laser, hvis behandlingen fortrydes. Huden fornyes hele tiden og farven frastødes derfor løbende, så pigmenterne vil lysnes over 3-5 år. Derfor er ordet ”permanent” faktisk en smule misvisende. For at permanent makeup forbliver pænt bør det holdes ved lige. Vi anbefaler en opfyldning hver 10.-12. måned. Der er stor forskel på hvordan den enkelte hud heler op og hvor intens farven bliver. Dette kan ikke forudses, da det er levende væv der arbejdes i. I sjældne tilfælde kan det opleves at alt pigment frastødes. Det kan der være flere årsager til som f.eks. manglende aftercare eller uoplyste kontraindikationer, men enkelte gange kan der også være uforklarlige tilfælde. Dette er ikke noget din behandler kan forudsige inden og der ydes derfor heller ikke tilbagebetalinger i disse tilfælde.

HVEM VÆLGER PERMANENT MAKEUP?

Permanent makeup er for alle, både mænd og kvinder, ung som gammel. Målet for alt permanent makeup hos By Mira, er at understrege dit ansigts naturlige udtryk. Vi ønsker at få den smukkeste version af dig frem i lyset. Vi vil altid nøje tilpasse din behandling i farve og form, så den matcher din hudtype, hårfarve og ansigtsform. Den valgte teknik udvælges derfor også ud fra, at der tages højde for, at der er metoder som ikke egner sig til alle hudtyper. Er du i tvivl om dine ønsker kan imødekommes, så kontakt os og få en uforpligtende snak, inden du booker tid.

HVORFOR VÆLGE PERMANENT MAKEUP?

Permanent makeup bør ikke nødvendigvis ses som en erstatning for makeup. Det kan også være et supplement, der gør det langt nemmere at lægge en perfekt makeup. Mangler du form, farve eller fylde i dine naturlige bryn eller læber? Her vil permanent makeup helt sikkert være den rigtige løsning for dig. Det kan også være for dig, som dyrker meget sport og derved gerne vil undgå at spekulere på om du får “svedt dine bryn eller eyeliner væk”. Eller måske vil du gerne bare gøre hverdagen nemmere og altid have et frisk og naturligt udseende. Årsagerne er mange. Uanset hvilken grund du har, til ikke at være helt tilfreds med det, som naturen har skabt dig med, så er du altid velkommen hos By Mira. Vi ved, at du fortjener det bedste.

DET BEDSTE UDSTYR OG PIGMENTER

Vi benytter altid latexfrie handsker og sterile nåle, som åbnes når behandlingen påbegyndes. Vi bruger kun det bedste udstyr på markedet fra PMU Line, som sikrer og overholder gældende lovgivning fuldt ud. Alle ingredienser og råvarer er af 100% naturlig oprindelse samt veganske og miljøvenlige og ikke testet på dyr.

 Pigmenterne som benyttes er fri for:

– Konserveringsmiddel

– Parabener

– Latex

– PPD

– Pektrokemiske derivater

– Nanopertikler

– Vand

Pigmenterne heler naturtro op i huden og farven vil falme over tid uden at skifte til  rød-, blå-, eller grønlige nuancer. Huden fornyes hele tiden og farven frastødes derfor løbende. Den farve din permanent makeup har, vil derfor over tid blive transparent og lys. Måske har du set gammelt permanent makeup, som har skiftet farve til rødligt, blåligt eller stærkt gråt. Dette skyldes rest af jern-oxid som er det sidste i pigmentet huden kan frastøde. Med PMU lines pigmenter behøver du ikke bekymre dig.

Vidste du at? Din gamle PMU restfarve i huden blandes med den pigment der tilføres, ligesom hvis det var våd maling. Det kan derfor være svært at forudse den endelige farve på dit helet bryn, hvis du kommer fra en anden klinik og allerede har permanent makeup som f.eks har skiftet undertone. Vi har dog mulighed for at arbejde med komplementær farver og derved jurstere farven på dit endelige resultat.

GENEREL INFO/VEJLEDNING OM PERMANENT MAKEUP - SKAL LÆSES INDEN DIN BEHANDLING

Før behandlingen
Overvej grundigt din beslutning om permanent makeup før du får udført behandlingen. Når beslutningen er taget er der nogle forholdsregler du bør kende til.

De sidste tre dage op til din behandling bør du undgå:
Helsekost produkter og kosttilskud,
Smertestillende (foruden Panodil)
Fiskeolie-tabeletter og andet medicin der kan virke blodfortyndende.

24 timer inden bør du yderligere undgå
stærk og saltet mad
koffein.

Det er en god ide at undgå kontaktlinser og vippeekstensions under selve behandlingen, hvis du skal have lavet permanent eyeliner.

Lad gerne dine bryn vokse frit i tiden op til din behandling, da dette vil gøre arbejdet med at skabe et naturligt bryn nemmere og i sidste ende skabe et bedre resultat. Hvis du ved, at du skal påbegynde behandling med kemoterapi, kan det være en god ide at komme inden, så vi kan lave dine bryn, mens det naturlige bryn stadig kan ses, da vi derved er sikre på at dit permanente bryn ligger i forbindelse med dit eget.

Du bedes ved ankomst/oprettelse i vores system om, at udfylde og underskrive en samtykkeerklæring, som bekræfter din beslutning om en permanent makeup behandling.

Under behandlingen
Selve behandlingen varer ca. 90 minutter og du vil løbende få forklaret hvad der gøres, så du kan følge med i din behandling og føle dig helt tryg.
Som start påføres der bedøvelsescreme på det område som skal mikropigmenteres. Dette skal sidde på i 15-20 min. Cremen er beroligende og kølende og vil gøre huden mindre irriteret under behandlingen.

Når bedøvelsen virker, renses behandlingsområdet. Derefter optegnes formen og farven vælges, begge dele gennem dialog med dig. Afslutningsvis godkendes formen af dig inden arbejdes påbegyndes.

Ligegyldig om der er tale om bryn, læber, eyeliner eller SMP indarbejdes pigmenterne i det midterste hudlag. Dette medføre at din permanent makeup forsvinder over tid, hvilket er meningen med permanent makeup. Det giver mulighed for at ændre dit udseende, da der over tid kan opstå nye ønsker i forhold til smag og trends. Pigmenterne lægges ikke så dybt som ved en normal tatovering og gør derfor heller ikke lige så ondt.

Der skiftes behandlingsområde løbende gennem behandlingen, så huden skånes mest muligt. Ved hvert skift bedøves det hvilende område, så ubehaget mindskes. Du skal derfor ikke bekymre dig om hvorvidt smerten bliver uudholdelig, da de fleste oplever behandlingen mere som ubehag end direkte smerte.

Efter behandlingen
Du vil efter behandlingen få udleveret en aftercare creme og en grundig vejledning på skrift, som du kan tage med hjem. Vi vil også slutte af med at snakke om hvordan du på bedste vis behandler området den kommende tid.
De bedste betingelser for heling gives ved kun, at røre ved det behandlede område i begrænset omfang. Du bør nøjes med, at røre området når det renses (3-5 gange) med rent vand eller en mild sæbe i løbet af den første dag, dup tørt med en ren serviet. Husk altid at have rene hænder.

Den udleverede aftercare creme plejer huden på bedste vis, så helings-processen hverken går for hurtig eller langsom. Det behandlede område smøres to gange dagligt i de første syv dage. Området vil under helingen begynde at klø, men det er vigtigt at der ikke pilles ved det, da det er afgørende for det endelige resultat, at såret falder af når såret selv slipper huden. Dit immunforsvar registrerer pigmentet/farven som et fremmedlegeme og vil derfor prøve at frastøde farven. Det er helt normalt og også årsagen til, at der altid skal udføres mindst én opfyldende behandling. Ved opfyldningen er det anden gang kroppen oplever ”angrebet” med det samme fremmedlegeme. Det er derfor ikke så fremmed mere, og huden vil have nemmere ved, at holde på pigmentet/farven denne gang.

Undgå sol, solarium, dampbad, sauna og svømmehallen og for meget hård sport/motion i mindst 14 dage. Husk altid en solbeskyttelse med en høj faktor, når du solbader, så du sikrer at huden ikke opheder ekstra pga. pigmenterne.

Efter behandlingen, vil du være i stand til at fortsætte din dag på vanlig vis. Huden kan i nogen henseende hæve lidt (især ved eyeliner), men ikke så voldsomt, at du behøver at sygemelde dig.

Området heler i løbet af 5-8 dage. Ved eyeliner kan der de første par dage opleves ekstra hævelse og rødme, som efterfølgende skal være aftagende. Det samme er gældende for alt permanent makeup. Forværres symptomerne yderligere bør lægen kontaktes.

Indtil huden er helet og såret er faldet af vil området syne mørkere end det endelig resultat. I den første tid efter at såret er faldet af, vil området typisk se lysere ud end det endelige resultat. Det er derfor først efter ca. en måned at det endelige resultat kan vurderes.

Behandlingen kan ikke betragtes som færdig før du som minimum har fået to behandlinger. Det vil være nødvendigt at lade området hele 4-6 uger mellem hver behandling. Det vurderes derfor også løbende om der skal mere end to behandlinger til, før det endelige resultat er som ønsket. Dette kan være forårsaget af den enkeltes hudtype (fedtet/olieret og grov hud).

Prisen er faldende for hver behandling.

RISICI - SKAL LÆSES INDEN DIN BEHANDLING

Da der arbejdes i levende væv, kan det ikke forudsiges hvordan din hud reagerer på behandlingen, da det afhænger af mange ting, bl.a. hudtype, efterbehandling og livsstil. I sjældne tilfælde kan huden afstøde alt pigmentet. Det kan både være forårsaget af, at aftercare-instruktioner ikke blev fulgt 100% eller, at man ikke har oplyst om kontraindikationer. Men ind imellem er der også enkelte uforklarlige tilfælde. Dette er noget behandler ikke kan forudsige, og derfor ydes der ikke tilbagebetalinger i disse tilfælde, da det er en mulig risici ved denne type af behandlinger.

Der kan udføres en priktest 48 timer før behandlingen, hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan tåle pigmentet.

GRAVIDITET OG PERMANENT MAKEUP

De fleste Mikropigmentister udfører ikke permanent makeup på gravide, men faktisk er der ingen kendte risici forbundet med det. Flere læger har udtalt, at permanent makeup, rent medicinsk ikke udgør nogen fare for barnet og det samme gør sig gældende i forhold til bedøvelsen, da mængderne af Lidocain er så ubetydeligt små.

Når der laves skade på huden, deponeres fremmedlegemer (pigment) ind under huden, samt når der føles smerte/ubehag, kan det ikke undgås at kroppen føler en form for stress. Denne viden bør af den gravide tages med i beslutningen om, hvorvidt det vurderes som en risiko. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt en graviditet/amning har indvirkning på helingsfasen og på hvordan huden holder på pigmentet. Dette er en vurderingssag, som ikke rigtig kan fastslås. Vælger du at få udført permanent makeup mens du er gravid skal du oplyse din mikropigmentist om dette.

OBS - FORKØLELSESSÅR!

Behandlingen med permanent makeup på læberne kan fremprovokere et nyt forkølelsessår. Hvis du tidligere har haft forkølelsessår er det derfor vigtigt, at du behandler forbyggende med medicin, inden en forstående behandling. Har du forkølelsessår på behandlingstidspunktet er du nødsaget til at få en ny tid, da behandlingen ikke kan udføres på åbne sår eller nyhelet hud/friske ar.

Har du forkølelsessår mere end fire gange om året, kan det ikke anbefales at få lavet permanent makeup på læberne. Hvis ønsket med permanent makeup på læberne var, at få dem til at fremstå fyldigere eller at rette mindre asymmetri, så anbefaler vi i stedet vores Klassisk Mesoterapi – læbevolume behandling. Denne behandling giver et flot naturligt resultat uden struttende læber som du måske kender fra alm. fillers.

BEHANDLINGSFORLØB – BRYN

Nedenfor ses en beskrivelse af hvordan en behandling af permanent makeup – bryn foregår. Mange vil være usikre på hvordan en behandling foregår og det er vigtigt at du i processen føler dig helt tryg. Denne vejledning kan du bruge for at få indblik i hvordan din behandling vil forløbe fra start til slut.

1. Inden behandlingen påbegyndes underskrives samtykkeerklæring af kunden.

2. Der tages et før-billede af kunden

 

3. Brynet bedøves i 15-20 min. og efterfølgende renses huden, så den er klar til at påbegynde behandlingen.

 

4. Vi snakker om ønsker og afstemmer forventninger til det endelige resultat, mens brynene tegnes op og evt. asymmetri korrigeres. Afslutningsvis godkender kunden formen.

 

5. Materialer der bruges under behandlingen. Der vælges pigmenter/farve og metode/teknik for at opnå det ønskede resultat.

 

6. Microblading-pen til hårstrå. Huden åbnes (skæres/ridses) med små nåle som sidder tæt sammen, mens der er pigment på. Pigmentet efterlades derved i huden. Denne teknik benyttes ved normal og tør hud. Fedtet (grove) hudtyper vil oftest frastøde farven og i disse tilfælde lægges kun skygge i brynet kaldet Ombre/Powderbrows).

 

7. Første omgang af hårstrå (microblading). Hvert hårstrå ridses/skæres i huden. De forstærkes 3 gange for at holde efter opheling.

 

8. Brynet med pigment og bedøvelse på. Huden trækker farve og bedøves, mens der arbejdes på modsatte bryn. Der skiftes arbejdsområde minimum 3 gange. På denne måde skånes huden mest muligt og den mellemliggende bedøvelse sikrer at kunden ikke føler smerte under behandlingen.

 

9. Færdige hårstrå. Behandlingen kan stoppes og herved opnås et meget naturligt resultat.

 

10. Behandlingen kan afsluttes med skygge for at opnå et mere markeret bryn eller for at skabe dybde i et bryn uden ret mange hårstrå.

MEDLEM AF DANSK KOSMETOLOG FORENING

FORKÆL DIG SELV

Book din tid online i dag

BOOK EN TID